adversatus

Latin

Etymology

Perfect passive participle of adversō.

Participle

adversātus (feminine adversāta, neuter adversātum); first/second-declension participle

  1. directed

Declension

First/second-declension adjective.

singular plural
masculine feminine neuter masculine feminine neuter
nominative adversātus adversāta adversātum adversātī adversātae adversāta
genitive adversātī adversātae adversātī adversātōrum adversātārum adversātōrum
dative adversātō adversātae adversātō adversātīs
accusative adversātum adversātam adversātum adversātōs adversātās adversāta
ablative adversātō adversātā adversātō adversātīs
vocative adversāte adversāta adversātum adversātī adversātae adversāta

References