afklemmen

Dutch

Etymology

From af +‎ klemmen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfklɛmə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧klem‧men

Verb

afklemmen

  1. (transitive) to catch, fasten

Conjugation

Conjugation of afklemmen (weak, separable)
infinitive afklemmen
past singular klemde af
past participle afgeklemd
infinitive afklemmen
gerund afklemmen n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular klem af klemde af afklem afklemde
2nd person sing. (jij) klemt af, klem af2 klemde af afklemt afklemde
2nd person sing. (u) klemt af klemde af afklemt afklemde
2nd person sing. (gij) klemt af klemde af afklemt afklemde
3rd person singular klemt af klemde af afklemt afklemde
plural klemmen af klemden af afklemmen afklemden
subjunctive sing.1 klemme af klemde af afklemme afklemde
subjunctive plur.1 klemmen af klemden af afklemmen afklemden
imperative sing. klem af
imperative plur.1 klemt af
participles afklemmend afgeklemd
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Anagrams