aftakken

Dutch

Etymology

From af +‎ tak +‎ -en.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfˌtɑ.kən/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧tak‧ken

Verb

aftakken

  1. (intransitive) to branch off
    Synonym: vertakken

Conjugation

Conjugation of aftakken (weak, separable)
infinitive aftakken
past singular takte af
past participle afgetakt
infinitive aftakken
gerund aftakken n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular tak af takte af aftak aftakte
2nd person sing. (jij) takt af, tak af2 takte af aftakt aftakte
2nd person sing. (u) takt af takte af aftakt aftakte
2nd person sing. (gij) takt af takte af aftakt aftakte
3rd person singular takt af takte af aftakt aftakte
plural takken af takten af aftakken aftakten
subjunctive sing.1 takke af takte af aftakke aftakte
subjunctive plur.1 takken af takten af aftakken aftakten
imperative sing. tak af
imperative plur.1 takt af
participles aftakkend afgetakt
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.