befindende

Danish

Etymology

See befinde.

Noun

befindende n (singular definite befindendet, not used in plural form)

  1. condition, state

Inflection

Declension of befindende
neuter
gender
singular
indefinite definite
nominative befindende befindendet
genitive befindendes befindendets

Verb

befindende

  1. present participle of befinde