behärskning
Swedish
Etymology
Noun
behärskning c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | behärskning | behärsknings |
| definite | behärskningen | behärskningens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
behärskning c
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | behärskning | behärsknings |
| definite | behärskningen | behärskningens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |