bindemedel
Swedish
Etymology
binda (“bind”) + -e- + medel (“agent”)
Noun
bindemedel n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | bindemedel | bindemedels |
| definite | bindemedlet | bindemedlets | |
| plural | indefinite | bindemedel | bindemedels |
| definite | bindemedlen | bindemedlens |