bitirme
Turkish
Noun
bitirme (definite accusative bitirmeyi, plural bitirmeler)
- verbal noun of bitirmek
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | bitirme | bitirmeler |
| definite accusative | bitirmeyi | bitirmeleri |
| dative | bitirmeye | bitirmelere |
| locative | bitirmede | bitirmelerde |
| ablative | bitirmeden | bitirmelerden |
| genitive | bitirmenin | bitirmelerin |
Verb
bitirme