bjerg
Danish
Etymology
From Old Danish biargh, from Old Norse bjarg, berg, from Proto-Germanic *bergaz, cognate with English barrow, German Berg. From Proto-Indo-European *bʰerǵʰ- (“hill, fort”).
Pronunciation
- IPA(key): /bjɛrɣ/, [b̥jɛɐ̯ˀw], [pjɛɒ̯̽ˀw]
- Homophone: bjærg
Noun
bjerg n (singular definite bjerget, plural indefinite bjerge)
Declension
| neuter gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | bjerg | bjerget | bjerge | bjergene |
| genitive | bjergs | bjergets | bjerges | bjergenes |
Derived terms
- bjergand c
- bjergart c
- bjergbane c
- bjergbestiger c
- bjergbestigning c
- bjergfyr c
- bjergkam c
- bjergkrystal c, n
- bjergkæde c
- bjergland n
- bjergmassiv n
- bjergrig
- bjergtage
- bjergtagen
- bjergtaget
- bjergværk n
- Bloksbjerg
- brudbjerg n
- Bulbjerg
- Esbjerg
- foldebjerg n
- forbjerg n
- isbjerg n
- kødbjerg n
- Spodsbjerg
- taffelbjerg n
- venusbjerg n
- vinbjerg n
Verb
bjerg
- imperative of bjerge