davetiye
Turkish
Etymology
From Ottoman Turkish دعوتیه (da'vetiye).
Pronunciation
- IPA(key): /daː.ve.tiˈje/
Noun
davetiye (definite accusative davetiyeyi, plural davetiyeler)
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | davetiye | davetiyeler |
| definite accusative | davetiyeyi | davetiyeleri |
| dative | davetiyeye | davetiyelere |
| locative | davetiyede | davetiyelerde |
| ablative | davetiyeden | davetiyelerden |
| genitive | davetiyenin | davetiyelerin |