declaratus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of dēclārō.
Participle
dēclārātus (feminine dēclārāta, neuter dēclārātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | dēclārātus | dēclārāta | dēclārātum | dēclārātī | dēclārātae | dēclārāta | |
| genitive | dēclārātī | dēclārātae | dēclārātī | dēclārātōrum | dēclārātārum | dēclārātōrum | |
| dative | dēclārātō | dēclārātae | dēclārātō | dēclārātīs | |||
| accusative | dēclārātum | dēclārātam | dēclārātum | dēclārātōs | dēclārātās | dēclārāta | |
| ablative | dēclārātō | dēclārātā | dēclārātō | dēclārātīs | |||
| vocative | dēclārāte | dēclārāta | dēclārātum | dēclārātī | dēclārātae | dēclārāta | |