demigratus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of dēmigrō.
Participle
dēmigrātus (feminine dēmigrāta, neuter dēmigrātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | dēmigrātus | dēmigrāta | dēmigrātum | dēmigrātī | dēmigrātae | dēmigrāta | |
| genitive | dēmigrātī | dēmigrātae | dēmigrātī | dēmigrātōrum | dēmigrātārum | dēmigrātōrum | |
| dative | dēmigrātō | dēmigrātae | dēmigrātō | dēmigrātīs | |||
| accusative | dēmigrātum | dēmigrātam | dēmigrātum | dēmigrātōs | dēmigrātās | dēmigrāta | |
| ablative | dēmigrātō | dēmigrātā | dēmigrātō | dēmigrātīs | |||
| vocative | dēmigrāte | dēmigrāta | dēmigrātum | dēmigrātī | dēmigrātae | dēmigrāta | |