derbedeu
Romanian
Etymology
Borrowed from Ottoman Turkish دربدر (derbeder, “vagrant, beggar”).
Noun
derbedeu m (plural derbedei)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | derbedeu | derbedeul | derbedei | derbedeii | |
| genitive-dative | derbedeu | derbedeului | derbedei | derbedeilor | |
| vocative | derbedeule | derbedeilor | |||