drapel
Romanian
Etymology
Borrowed from Italian drappello.
Noun
drapel n (plural drapele)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | drapel | drapelul | drapele | drapelele | |
| genitive-dative | drapel | drapelului | drapele | drapelelor | |
| vocative | drapelule | drapelelor | |||