egenrådig

Danish

Etymology

From egen +‎ rådig.

Adjective

egenrådig (neuter egenrådigt, plural and definite singular attributive egenrådige)

  1. headstrong, obstinate, self-willed

Norwegian Bokmål

Etymology

From egen +‎ rådig.

Adjective

egenrådig (indefinite singular egenrådig, definite singular and plural egenrådige)

  1. headstrong, obstinate, self-willed

Alternative forms

  • eigenrådig (Nynorsk also)

References