empyem
Swedish
Etymology
Derived from Ancient Greek ἐμπύημᾰ (empúēmă). First attested in 1881.
Noun
empyem n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | empyem | empyems |
| definite | empyemet | empyemets | |
| plural | indefinite | empyem | empyems |
| definite | empyemen | empyemens |