enigmă
Romanian
Etymology
Borrowed from French énigme, from Latin aenigma.
Noun
enigmă f (plural enigme)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | enigmă | enigma | enigme | enigmele | |
| genitive-dative | enigme | enigmei | enigme | enigmelor | |
| vocative | enigmă, enigmo | enigmelor | |||