færdig
See also: färdig
Danish
Etymology
From Old Danish færthigh, from Old Norse ferðugr. Partly influenced by Middle Low German verdich. Compare German fertig.
Adjective
færdig
- finished, completed
- (chiefly in some compounds) skillfulness, tendency, habit (added as a prefix or suffix to nouns, verbs and adjectives).
Inflection
| positive | comparative | superlative | |
|---|---|---|---|
| indefinite common singular | færdig | — | —2 |
| indefinite neuter singular | færdigt | — | —2 |
| plural | færdige | — | —2 |
| definite attributive1 | færdige | — | — |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.
Interjection
færdig
- I will debate this no further
- 2016, Bent Rasmussen, Det skaldede spøgelse, Gyldendal A/S, →ISBN:
- Som jeg siger, så er det sent, og vi har en lang dag i morgen. Færdig.
- As I say, it is late, and we have a long day tomorrow. End of discussion.
Derived terms
- bristefærdig
- faldefærdig
- flyvefærdig
- giftefærdig
- spagfærdig
References
- “færdig” in Den Danske Ordbog