færdig

See also: färdig

Danish

Etymology

From Old Danish færthigh, from Old Norse ferðugr. Partly influenced by Middle Low German verdich. Compare German fertig.

Adjective

færdig

  1. finished, completed
  2. (chiefly in some compounds) skillfulness, tendency, habit (added as a prefix or suffix to nouns, verbs and adjectives).

Inflection

Inflection of færdig
positive comparative superlative
indefinite common singular færdig 2
indefinite neuter singular færdigt 2
plural færdige 2
definite attributive1 færdige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Interjection

færdig

  1. I will debate this no further
    • 2016, Bent Rasmussen, Det skaldede spøgelse, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Som jeg siger, så er det sent, og vi har en lang dag i morgen. Færdig.
      As I say, it is late, and we have a long day tomorrow. End of discussion.

Derived terms

  • bristefærdig
  • faldefærdig
  • flyvefærdig
  • giftefærdig
  • spagfærdig

References