foredeman
Old English
Etymology
Pronunciation
- IPA(key): /fo.reˈdeː.mɑn/
Verb
foredēman
Conjugation
Conjugation of foredēman (weak, class 1)
| infinitive | foredēman | foredēmenne |
|---|---|---|
| indicative mood | present tense | past tense |
| first person singular | foredēme | foredēmde |
| second person singular | foredēmest, foredēmst | foredēmdest |
| third person singular | foredēmeþ, foredēmþ | foredēmde |
| plural | foredēmaþ | foredēmdon |
| subjunctive | present tense | past tense |
| singular | foredēme | foredēmde |
| plural | foredēmen | foredēmden |
| imperative | ||
| singular | foredēm | |
| plural | foredēmaþ | |
| participle | present | past |
| foredēmende | foredēmed | |
Descendants
- Middle English: *foredemen
- English: foredeem