hælde

From Old Norse hella.

hælde (imperative hæld, infinitive at hælde, present tense hælder, past tense hældte, perfect tense har hældt)

1. to pour

   Manden hældte juice i to glas.

   The man poured juice into two glasses.

2. to be inclined, to slope

   Plænen hælder mod søen.

   The lawn slopes toward the lake.

3. (figurative) to be inclined, to tend towards

   Jeg hælder til at tro på ham.

   I am inclined to believe him.

• IPA^(key): /ˈxæːl.de/, [ˈhæːɫ.de]

hǣlde

1. inflection of hǣlan:
   1. first/third-person singular preterite indicative
   2. singular preterite subjunctive