indrag
Swedish
Etymology
From in- + drag, from dra in.
Noun
indrag n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | indrag | indrags |
| definite | indraget | indragets | |
| plural | indefinite | indrag | indrags |
| definite | indragen | indragens |
From in- + drag, from dra in.
indrag n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | indrag | indrags |
| definite | indraget | indragets | |
| plural | indefinite | indrag | indrags |
| definite | indragen | indragens |