ingemescens
Latin
Etymology
Present ingemescō
Participle
ingemēscēns (genitive ingemēscentis); third-declension one-termination participle
Declension
Third-declension participle.
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| masc./fem. | neuter | masc./fem. | neuter | ||
| nominative | ingemēscēns | ingemēscentēs | ingemēscentia | ||
| genitive | ingemēscentis | ingemēscentium | |||
| dative | ingemēscentī | ingemēscentibus | |||
| accusative | ingemēscentem | ingemēscēns | ingemēscentēs ingemēscentīs |
ingemēscentia | |
| ablative | ingemēscente ingemēscentī1 |
ingemēscentibus | |||
| vocative | ingemēscēns | ingemēscentēs | ingemēscentia | ||
1When used purely as an adjective.