interfatus

Latin

Etymology

Perfect passive participle of interfor

Participle

interfātus (feminine interfāta, neuter interfātum); first/second-declension participle

  1. interrupted

Declension

First/second-declension adjective.

singular plural
masculine feminine neuter masculine feminine neuter
nominative interfātus interfāta interfātum interfātī interfātae interfāta
genitive interfātī interfātae interfātī interfātōrum interfātārum interfātōrum
dative interfātō interfātae interfātō interfātīs
accusative interfātum interfātam interfātum interfātōs interfātās interfāta
ablative interfātō interfātā interfātō interfātīs
vocative interfāte interfāta interfātum interfātī interfātae interfāta