interfatus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of interfor
Participle
interfātus (feminine interfāta, neuter interfātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | interfātus | interfāta | interfātum | interfātī | interfātae | interfāta | |
| genitive | interfātī | interfātae | interfātī | interfātōrum | interfātārum | interfātōrum | |
| dative | interfātō | interfātae | interfātō | interfātīs | |||
| accusative | interfātum | interfātam | interfātum | interfātōs | interfātās | interfāta | |
| ablative | interfātō | interfātā | interfātō | interfātīs | |||
| vocative | interfāte | interfāta | interfātum | interfātī | interfātae | interfāta | |