jagt
Danish
Etymology 1
From Middle Low German jacht.
Noun
jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)
Inflection
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | jagt | jagten | jagter | jagterne |
| genitive | jagts | jagtens | jagters | jagternes |
Derived terms
- jagtbytte
- jagte
- jagtgevær
- jagthund
- jagthytte
- jagtret
- jagttegn
Etymology 2
Alternative forms
Noun
jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)
- obsolete spelling of yacht
- 1839, Carl L. Harboe, Dansk Marine-ordbog, page 378:
- Spantets Höide paa Kjölen faaes ved at multiplicere tykkelsen ud og ind af Skibets Spanter ved Dækket, ... paa Skonnerter og Jagter med 1 . 80.
- (please add an English translation of this quotation)
- 1806, Danske magazin: indeholden bidrag til den danske histories og det danske sprogs oplysning, page 22:
- Imidlertid kom 2 Svenske Jagter ud fra Slottet og vilde entret hannem, hvilke han forjagede, og med det samme kom løs.
- (please add an English translation of this quotation)
- 1784, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.., Nye samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter, page 470:
- Det første, jeg da foretager mig, ere de store Jagter eller Fartøier, som her nødvendig maae haves, for at bringe deres Fiskes Vahre til Kiøbstaden Bergen saa og andre Steder; hvilke Jagter ere fra 8 til 40 Læster drægtige.
- (please add an English translation of this quotation)
Inflection
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | jagt | jagten | jagter | jagterne |
| genitive | jagts | jagtens | jagters | jagternes |
German
Pronunciation
- IPA(key): /jaːkt/
- IPA(key): /jaːxt/ (northern and central Germany; now chiefly colloquial)
Audio: (file) - Rhymes: -aːkt
- Homophone: Jagd (standard, otherwise one pronunciation)
Verb
jagt
- inflection of jagen:
- third-person singular present
- second-person plural present
- plural imperative
Norwegian Nynorsk
Noun
jagt f (definite singular jagti, indefinite plural jagter, definite plural jagterne or jagtene)
- (pre-1917) alternative form of jakt