kamouflage
Swedish
Etymology
Borrowed from French camouflage. First attested in 1919.
Noun
kamouflage n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | kamouflage | kamouflages |
| definite | kamouflaget | kamouflagets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Derived terms
- kamouflagefärgad
- kamouflagekläder
- kamouflagemålad
- kamouflagemålning
- kamouflagemönstrad
- kamouflageuniform