knog
Swedish
Etymology
Deverbal from knoga (“toil”).
Noun
knog n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | knog | knogs |
| definite | knoget | knogets | |
| plural | indefinite | knog | knogs |
| definite | knogen | knogens |
Deverbal from knoga (“toil”).
knog n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | knog | knogs |
| definite | knoget | knogets | |
| plural | indefinite | knog | knogs |
| definite | knogen | knogens |