knogle
Danish
Etymology
Borrowed from Middle Low German knōkel.
Pronunciation
- IPA(key): /knɔɡlə/, [ˈkʰnɒwlə]
Noun
knogle c (singular definite knoglen, plural indefinite knogler)
Inflection
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | knogle | knoglen | knogler | knoglerne |
| genitive | knogles | knoglens | knoglers | knoglernes |
Derived terms
- fodrodsknogle c
- knoglebygning c
- knogleled n
- knoglemarv c
- knogleskørhed c
- knoglet
- knoglevæv n
- rørknogle c