krafs
Norwegian Bokmål
Verb
krafs
- imperative of krafse
Swedish
Etymology
Deverbal from krafsa. First attested in 1850.
Noun
krafs n
- trifle, knick-knack (object of little value)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | krafs | krafs |
| definite | krafset | krafsets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |