mesterskab

From mester +‎ -skab.

mesterskab n (singular definite mesterskabet, plural indefinite mesterskaber)

1. mastery; the quality of being highly skilled
   • 1859, Christian Molbech, Dansk ordbog, indeholdende det danske sprogs stammeord, tilligemed afledede og sammensatte ord ..., page 83:

     Et Fruentimmer, som har drevet det til Mesterskab eller høi Fuldkommenhed i en Konst eller Færdighed.

     A lady who was attained mastery or high completion in an art or skill.

   • 2017, Aksel Haaning, Naturens lys, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Det spiller som sagt en afgørende rolle for de kristne forfattere, at det religiøse forhold er et indre forhold, og ingen har beskrevet dette med større overbevisning og sprogligt mesterskab end kirkefaderen Aurelius Augustinus (354-430), il padre dell'Europa, Europas fader, som han ofte kaldes blandt teologer syd for Alperne.

     As said, it plays a crucial role for the Christian authors that the religious relationship is an inner relationship, and no one has described this with greater conviction and linguistic mastery than the church father Aurelius Augustinus (354-430), il padre dell'Europa, the father of Europe, as he is often called among theologers south of the Alps.

2. (sports) a championship

• (sports): verdensmesterskab (“world championship”), europamesterskab (“European championship”), danmarksmesterskab (“Danish championship”)

• “mesterskab” in Den Danske Ordbog