middelfinger
Old English
Etymology
From middel (“middle”) + finger (“finger”).
Pronunciation
- IPA(key): /ˈmid.delˌfin.ɡer/, [ˈmid.delˌfiŋ.ɡer]
Noun
middelfinger m
Declension
Strong a-stem:
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | middelfinger | middelfingras |
| accusative | middelfinger | middelfingras |
| genitive | middelfingres | middelfingra |
| dative | middelfingre | middelfingrum |
Synonyms
- ǣwisċberend