omranden

Dutch

Etymology

From om- +‎ rand +‎ -en.

Pronunciation

  • Audio:(file)

Verb

omranden

  1. (transitive) to border, rim

Conjugation

Conjugation of omranden (weak, prefixed)
infinitive omranden
past singular omrandde
past participle omrand
infinitive omranden
gerund omranden n
present tense past tense
1st person singular omrand omrandde
2nd person sing. (jij) omrandt, omrand2 omrandde
2nd person sing. (u) omrandt omrandde
2nd person sing. (gij) omrandt omrandde
3rd person singular omrandt omrandde
plural omranden omrandden
subjunctive sing.1 omrande omrandde
subjunctive plur.1 omranden omrandden
imperative sing. omrand
imperative plur.1 omrandt
participles omrandend omrand
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms