omwikkelen

Dutch

Etymology

From om- +‎ wikkelen.

Pronunciation

  • Audio:(file)

Verb

omwikkelen

  1. to wrap up, to bandage

Conjugation

Conjugation of omwikkelen (weak, prefixed)
infinitive omwikkelen
past singular omwikkelde
past participle omwikkeld
infinitive omwikkelen
gerund omwikkelen n
present tense past tense
1st person singular omwikkel omwikkelde
2nd person sing. (jij) omwikkelt, omwikkel2 omwikkelde
2nd person sing. (u) omwikkelt omwikkelde
2nd person sing. (gij) omwikkelt omwikkelde
3rd person singular omwikkelt omwikkelde
plural omwikkelen omwikkelden
subjunctive sing.1 omwikkele omwikkelde
subjunctive plur.1 omwikkelen omwikkelden
imperative sing. omwikkel
imperative plur.1 omwikkelt
participles omwikkelend omwikkeld
1) Archaic. 2) In case of inversion.