onhandig

Dutch

Etymology

From on- +‎ handig.

Pronunciation

  • Audio:(file)

Adjective

onhandig (comparative onhandiger, superlative onhandigst)

  1. clumsy, maladroit
    Synonyms: schutterig, klunzig, stuntelig, onbeholpen
  2. inconvenient

Declension

Declension of onhandig
uninflected onhandig
inflected onhandige
comparative
positive
predicative/adverbial onhandig
indefinite m./f. sing. onhandige
n. sing. onhandig
plural onhandige
definite onhandige
partitive onhandigs

Derived terms

  • onhandigheid