retfærdighed

Danish

Etymology

retfærdig (just, righteous) +‎ -hed (-ness)

Noun

retfærdighed c (singular definite retfærdigheden, plural indefinite retfærdigheder)

  1. justice

Declension

Declension of retfærdighed
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative retfærdighed retfærdigheden retfærdigheder retfærdighederne
genitive retfærdigheds retfærdighedens retfærdigheders retfærdighedernes