retfærdighed
Danish
Etymology
retfærdig (“just, righteous”) + -hed (“-ness”)
Noun
retfærdighed c (singular definite retfærdigheden, plural indefinite retfærdigheder)
Declension
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | retfærdighed | retfærdigheden | retfærdigheder | retfærdighederne |
| genitive | retfærdigheds | retfærdighedens | retfærdigheders | retfærdighedernes |