springpojke

Swedish

Etymology

springa (run) +‎ pojke (boy)

Noun

springpojke c

  1. (dated, now derogatory) a gofer, an errand boy

Declension

Declension of springpojke
nominative genitive
singular indefinite springpojke springpojkes
definite springpojken springpojkens
plural indefinite springpojkar springpojkars
definite springpojkarna springpojkarnas

References