stormber
Old Swedish
Etymology
From
Old Norse
stormr
, from
Proto-Germanic
*sturmaz
.
Noun
stormber
m
storm
Declension
Declension of stormer (strong
a
-stem)
masculine
singular
plural
indefinite
definite
indefinite
definite
nominative
stormer
stormrin
stormar
stormanir
,
stormaner
accusative
storm
stormin
storma
stormana
dative
stormi
,
storme
storminum
,
stormenom
stormum
,
stormom
stormumin
,
stormomen
genitive
storms
stormsins
storma
stormanna
Descendants
Swedish:
storm