strænger

Old Swedish

Etymology 1

From Old Norse strengr, from Proto-Germanic *strangiz.

Noun

strænger m

  1. string
Declension
The template Template:gmq-osw-decl-noun-ja-m does not use the parameter(s): 
1i=strængi
gen_sg=strængia(r), strængs
Please see Module:checkparams for help with this warning.

Declension of strænger (strong ja-stem)
masculine singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative strænger strængrin strængiar strængianir, strængianer
accusative stræng strængin strængia strængiana
dative strængi, strænge strænginum, strængenom strængium, strængiom strængiumin, strængiomen
genitive strængs strængsins strængia strængianna
Descendants
  • Swedish: sträng

Etymology 2

From Old Norse strangr.

Adjective

strænger

  1. severe
Declension
Declension of strænger (strong)
singular masculine feminine neuter
nominative strænger stræng strængt
accusative strængan strænga strængt
dative strængum
strængom 		strængri
strængre 		strængu
strængo
genitive strængs strængrar strængs
plural masculine feminine neuter
nominative strængir
strænger 		strængar stræng
accusative strænga strængar stræng
dative strængum
strængom 		strængum
strængom 		strængum
strængom
genitive strængra
strænga 		strængra
strænga 		strængra
strænga
Declension of strænger (weak)
singular masculine feminine neuter
nominative strængi
strænge 		strænga strænga
accusative strænga strængu
strængo 		strænga
dative strænga strængu
strængo 		strænga
genitive strænga strængu
strængo 		strænga
plural masculine feminine neuter
nominative strængu
strængo 		strængu
strængo 		strængu
strængo
accusative strængu
strængo 		strængu
strængo 		strængu
strængo
dative strængu
strængo 		strængu
strængo 		strængu
strængo
genitive strængu
strængo 		strængu
strængo 		strængu
strængo
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.