tænda

See also: tända

Old Swedish

Etymology

From Old Norse tenda, from Proto-Germanic *tandijaną.

Verb

tænda

  1. to kindle, light on fire

Conjugation

Conjugation of tænda (weak)
present past
infinitive tænda —
participle tændandi, tændande tænder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tændir tændi, tænde —   tændi, tænde tændi, tænde
þū tændir tændi, tænde tænd tændi, tænde tændi, tænde
han tændir tændi, tænde —   tændi, tænde tændi, tænde
vīr tændum, tændom tændum, tændom tændum, tændom tændum, tændom tændum, tændom
īr tændin tændin tændin tændin tændin
þēr tænda tændin —   tændu, tændo tændin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tændis tændis, tændes —   tændis, tændes tændis, tændes
þū tændis tændis, tændes —   tændis, tændes tændis, tændes
han tændis tændis, tændes —   tændis, tændes tændis, tændes
vīr tændums, tændoms tændums, tændoms —   tændums, tændoms tændums, tændoms
īr tændins tændins —   tændins tændins
þēr tændas tændins —   tændus, tændos tændins

Descendants

  • Swedish: tända
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.