termsgewijs
Dutch
Etymology
From term (“term”) + -s- + -gewijs (“-wise”).
Pronunciation
- IPA(key): /ˈtɛrms.ɣə.ʋɛi̯s/
Adverb
termsgewijs
Adjective
termsgewijs (not comparable)
Declension
| Declension of termsgewijs | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | termsgewijs | |||
| inflected | termsgewijze | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | termsgewijs | |||
| indefinite | m./f. sing. | termsgewijze | ||
| n. sing. | termsgewijs | |||
| plural | termsgewijze | |||
| definite | termsgewijze | |||
| partitive | termsgewijs | |||