Danish
Etymology
Compound of ud (“out”) + ånde (“breathe”)
Verb
udånde (imperative udånd, infinitive at udånde, present tense udånder, past tense udåndede, perfect tense udåndet)
- exhale
- (by extension, solemn) die
Conjugation
Conjugation of udånde
|
participle
|
| present
|
udåndende
|
| past
|
udåndet (auxiliary verb have or være)
|
| gerund
|
udånden
|
|
Synonyms
See also
References