udkomme

Danish

Etymology 1

From ud (out) +‎ komme (come). A nominalization of the verb. Compare also Old Norse útkoma and German Auskommen.

Noun

udkomme n (singular definite udkommet, not used in plural form)

  1. An income used to insure money for a living; a livelihood
Inflection
Declension of udkomme
neuter
gender
singular
indefinite definite
nominative udkomme udkommet
genitive udkommes udkommets

Etymology 2

From Old Danish utkomæ.

Verb

udkomme (imperative udkom, present udkommer, past udkom, past participle udkommet, c udkommen, definite or plural udkomne)

  1. To publish.
  2. To sell something that has been published.
  3. (obsolete) to cope, manage (in terms of necessities of life, income etc.)

Conjugation

Conjugation of udkomme
active passive
present udkommer
past udkom
infinitive udkomme
imperative udkom
participle
present udkommende
past udkommet
(auxiliary verb være)
gerund udkommen

Derived terms

  • nyudkommen
  • udkomst

References