udskældning

Danish

Etymology

From udskæld +‎ -ning.

Noun

udskældning c (singular definite udskældningen, plural indefinite udskældninger)

  1. a rebuke, reprimand, scolding

Declension

Declension of udskældning
common
gender 		singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative udskældning udskældningen udskældninger udskældningerne
genitive udskældnings udskældningens udskældningers udskældningernes

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.