ingerel

See also: îngerel

Hungarian

Etymology

From the obsolete verb inger (to enrage, infuriate) +‎ -el (frequentative verb-forming suffix)[1]

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈiŋɡɛrɛl]
  • Hyphenation: in‧ge‧rel
  • Rhymes: -ɛl

Verb

ingerel

  1. (transitive) to incite, provoke (to trigger a stimulus, to bring about a reaction, e.g. laughter, sneezing, with -ra/-re)
    Az erős fűszerek tüsszentésre ingereltek.The strong spices made me sneeze.
    A kiskutyák egymást kergették és ez nevetésre ingerelte a gyerekeket.
    The puppies chased each other and this made the children laugh.
  2. (transitive) to irritate, annoy
    Synonyms: bosszant, dühösít, mérgesít

Conjugation

Conjugation of ingerel
Click for archaic forms 1st person sg 2nd person sg
informal
3rd person sg,
2nd p. sg formal
1st person pl 2nd person pl
informal
3rd person pl,
2nd p. pl formal
indica­tive indica­tive pre­sent indef. ingerlek ingerelsz ingerel ingerlünk ingereltek ingerelnek
def. ingerlem ingerled ingerli ingereljük ingerlitek ingerlik
2nd obj ingerellek
past indef. ingereltem ingereltél ingerelt ingereltünk ingereltetek ingereltek
def. ingereltem ingerelted ingerelte ingereltük ingereltétek ingerelték
2nd obj ingereltelek
future
Future is expressed with a present-tense verb with a completion-marking prefix and/or a time adverb, or—more explicitly—with the infinitive plus the conjugated auxiliary verb fog, e.g. ingerelni fog.
archaic
preterite
indef. ingerlék ingerlél ingerle ingerlénk ingerlétek ingerlének
def. ingerlém ingerléd ingerlé ingerlénk ingerlétek ingerlék
2nd obj ingerlélek
archaic past Two additional past tenses: the present and the (current) past forms followed by vala (volt), e.g. ingerel vala, ingerelt vala/volt.
archaic future indef. ingerlendek ingerlendesz ingerlend ingerlendünk ingerlendetek ingerlendenek
def. ingerlendem ingerlended ingerlendi ingerlendjük ingerlenditek ingerlendik
2nd obj ingerlendelek
condi­tional pre­sent indef. ingerelnék ingerelnél ingerelne ingerelnénk ingerelnétek ingerelnének
def. ingerelném ingerelnéd ingerelné ingerelnénk
(or ingerelnők)
ingerelnétek ingerelnék
2nd obj ingerelnélek
past Indicative past forms followed by volna, e.g. ingerelt volna
sub­junc­tive sub­junc­tive pre­sent indef. ingereljek ingerelj or
ingereljél
ingereljen ingereljünk ingereljetek ingereljenek
def. ingereljem ingereld or
ingereljed
ingerelje ingereljük ingereljétek ingereljék
2nd obj ingereljelek
(archaic) past Indicative past forms followed by légyen, e.g. ingerelt légyen
infinitive ingerelni ingerelnem ingerelned ingerelnie ingerelnünk ingerelnetek ingerelniük
other
forms
verbal noun present part. past part. future part. adverbial participle causative
ingerlés ingerlő ingerelt ingerlendő ingerelve (ingerelvén) ingereltet
The archaic passive conjugation had the same -(t)at/-(t)et suffix as the causative, followed by -ik in the 3rd-person singular
(and the concomitant changes in conditional and subjunctive mostly in the 1st- and 3rd-person singular like with other traditional -ik verbs).
Potential conjugation of ingerel
Click for archaic forms 1st person sg 2nd person sg
informal
3rd person sg,
2nd p. sg formal
1st person pl 2nd person pl
informal
3rd person pl,
2nd p. pl formal
indica­tive indica­tive pre­sent indef. ingerelhetek ingerelhetsz ingerelhet ingerelhetünk ingerelhettek ingerelhetnek
def. ingerelhetem ingerelheted ingerelheti ingerelhetjük ingerelhetitek ingerelhetik
2nd obj ingerelhetlek
past indef. ingerelhettem ingerelhettél ingerelhetett ingerelhettünk ingerelhettetek ingerelhettek
def. ingerelhettem ingerelhetted ingerelhette ingerelhettük ingerelhettétek ingerelhették
2nd obj ingerelhettelek
archaic
preterite
indef. ingerelheték ingerelhetél ingerelhete ingerelheténk ingerelhetétek ingerelhetének
def. ingerelhetém ingerelhetéd ingerelheté ingerelheténk ingerelhetétek ingerelheték
2nd obj ingerelhetélek
archaic past Two additional past tenses: the present and the (current) past forms followed by vala (volt), e.g. ingerelhet vala, ingerelhetett vala/volt.
archaic future indef. ingerelhetendek
or ingerlandhatok
ingerelhetendesz
or ingerlandhatsz
ingerelhetend
or ingerlandhat
ingerelhetendünk
or ingerlandhatunk
ingerelhetendetek
or ingerlandhattok
ingerelhetendenek
or ingerlandhatnak
def. ingerelhetendem
or ingerlandhatom
ingerelhetended
or ingerlandhatod
ingerelhetendi
or ingerlandhatja
ingerelhetendjük
or ingerlandhatjuk
ingerelhetenditek
or ingerlandhatjátok
ingerelhetendik
or ingerlandhatják
2nd obj ingerelhetendelek
or ingerlandhatlak
condi­tional pre­sent indef. ingerelhetnék ingerelhetnél ingerelhetne ingerelhetnénk ingerelhetnétek ingerelhetnének
def. ingerelhetném ingerelhetnéd ingerelhetné ingerelhetnénk
(or ingerelhetnők)
ingerelhetnétek ingerelhetnék
2nd obj ingerelhetnélek
past Indicative past forms followed by volna, e.g. ingerelhetett volna
sub­junc­tive sub­junc­tive pre­sent indef. ingerelhessek ingerelhess or
ingerelhessél
ingerelhessen ingerelhessünk ingerelhessetek ingerelhessenek
def. ingerelhessem ingerelhesd or
ingerelhessed
ingerelhesse ingerelhessük ingerelhessétek ingerelhessék
2nd obj ingerelhesselek
(archaic) past Indicative past forms followed by légyen, e.g. ingerelhetett légyen
infinitive (ingerelhetni) (ingerelhetnem) (ingerelhetned) (ingerelhetnie) (ingerelhetnünk) (ingerelhetnetek) (ingerelhetniük)
other
forms
positive adjective negative adjective adverbial participle
ingerelhető ingerelhetetlen (ingerelhetve / ingerelhetvén)

Derived terms

(With verbal prefixes):

  • felingerel

References

  1. ^ ingerel in Károly Gerstner, editor, Új magyar etimológiai szótár [New Etymological Dictionary of Hungarian] (ÚESz.), Online edition (beta version), Budapest: MTA Research Institute for Linguistics / Hungarian Research Centre for Linguistics, 2011–2024.

Further reading

  • ingerel in Géza Bárczi, László Országh, et al., editors, A magyar nyelv értelmező szótára [The Explanatory Dictionary of the Hungarian Language] (ÉrtSz.), Budapest: Akadémiai Kiadó, 1959–1962. Fifth ed., 1992: →ISBN.